Book et gratis prischeck
Levering hver torsdag | Fri fragt på alle ordrer over 2.000 kr.
Trustpilot
Fremragende
Indtast et tegn for at søge efter kategorier og produkter.
Indtast et tegn for at søge efter kategorier og produkter.
 Tilbage til overblik
4 fordele ved kollektiv handel
03. august 2023

Kollektiv handel er ikke noget nyt fænomen, men i høj grad heller ikke en udbredt handelsmetode blandt virksomheder. Så hvorfor skal man som erhvervsdrivende, holde øje med denne upcoming trend i 2023?

Her er 4 grunde til, hvordan du som erhvervsdrivende kan drage fordel af at handle kollektivt, og indgå i samhandel med andre virksomheder.

Fordel #1: Store besparelser

En af de mest åbenlyse grunde til at handle kollektivt med andre virksomheder, er de enorme omkostningsbesparelser som dannes, når der bygges volumen på ordre. Denne indkøbsmetode bygger nemlig på principperne om stordrift, som naturligt opstår når eksempelvis produktion, indkøb og transport udføres i større mængder.

Det er derfor oplagt at udforske denne handelsmetode, hvis man ønsker at reducere sine omkostninger og skabe bedre økonomiske vilkår for sin forretning.

Fordel #2: Bedre forhandlingsevne og købekraft

Ejer man en mindre virksomhed, som eksempelvis en restaurant, catering virksomhed eller frisørsalon, kan kollektiv handel være opskriften på at reducere sine omkostninger, på eksempelvis indkøb af produkter til den daglige drift.

Som selvstændig virksomhed, vil man ofte betale langt mere for de samme produkter, som ens større konkurrenter, da man ikke har behovet for at handle i samme store mængder. Man står derfor i en langt dårligere forhandlingsposition over for sine leverandører, da man ganske enkelt ikke lever op til de mængdekrav, der skal til, for at reducere prisen på varerne.

Her er kollektiv handel en glimrende mulighed, hvis man ønsker at styrke sin forhandlingsevne og forbedre sin købekraft.

Ved at gå sammen med andre virksomheder, kan man i fællesskab bygge volumen på en samlet ordre, mod omvendt at opnå mængderabat. På den måde skaber man en langt mere omkostningseffektiv indkøbsproces, som afspejler sig direkte på bundlinjen.

Fordel #3 Kvalitetsbevidst og bæredygtigt forbrug

Mange virksomheder går ofte på kompromis med kvalitetsbevidst og bæredygtigt forbrug, da økonomien i nogle tilfælde ikke rækker, eller at man ønsker at reducere sine omkostninger.

Her er kollektiv handel endnu et glimrende eksempel på, hvordan man kan fastholde de gode vaner omkring ansvarligt og bæredygtigt forbrug, selvom priserne på eksempelvis emballage eller hygiejneprodukter er stigende.

Det er nemlig oplagt at gå sammen om det gode formål og handle miljøcertificerede og bionedbrydelige produkter i fællesskab. Ligesom vi i de tidligere afsnit beskrev principperne bag kollektiv handel, så gælder de nemlig i lige så høj grad også, hvis man ønsker at sætte mere fokus på kvalitetsbevidst og bæredygtigt forbrug. 

Fordel #4 Styrket branchefællesskab

Kollektiv handel styrker ikke kun din forretnings økonomi, men i høj grad også den branche, som din virksomhed repræsenterer. Kigger man tilbage på de sidste 3-4 år, har flere brancher været hårdt ramt af corona-restriktioner og inflation. Mange virksomheder har af den grund måtte dreje nøglen om, som resultat af de forhøjede omkostninger.

Der er derfor en enorm fordel i at kunne understøtte hinanden, særligt i de svære perioder, som uundgåeligt vil opstå på uforudsigelige tidspunkter. Det er derfor ikke kun lukrativt for de mindre virksomheder at handle kollektivt, men i høj grad også for større virksomheder, som ønsker en sund og bæredygtig fremtid for dansk økonomi.

 Tilbage til overblik
Relaterede artikler til kategori
Indsigter
Sæt personalet i fokus
Træning, rutiner og feedback løfter service og rengøring til nye højder i din virksomhed.
Indsigter
Sådan skaber du kundeloyalitet
Vil du have gæster, der vender tilbage? Her er 3 tips til at skabe loyalitet i din restaurant!
Indsigter
Servietter og papirvarer til din café ell
Opgrader din restaurant med de bedste papirvarer for høj hygiejne og gæsteoplevelse. Læs mere nu!
Kollek.dk bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside, deriblandt tredjepart. Du kan til enhver tid læse mere om vores cookie politik her:  Cookie politik.